©  Foto:

Folkeparkens legeplads

Ved rådhuset i Odder er byens nye flotte folkepark ved at blive opført. Nogle dele af parken er dog allerede færdig og klar til brug. Det gælder ikke mindst Odders bedste legeplads, hvor ungerne kan få lang tid til at gå ved de flotte lokalinspirerede legeredskaber.

Odderkystens nye legeplads

Folkeparken er en ny park centralt i Odder, der står færdig i 2024. Allerede nu kan du (og ungerne) dog benytte parkens legeplads, som er ganske særlig og unik. Legepladsen er en hyldest til lokalområdets kulturhistorie, og den særlige rolle som landbruget har spillet i udviklingen af byen.

Mest iøjnefaldende er nok den store mølle, som er et legetårn med en stor rutsjebane. Fra møllen kan du transportere mel (sand) til det lokale brødudsalg, som er et fint legehus. Der er også en fiskebutik, hvor du kan lege fiskehandler som en reference til Odderkystens fiskerihistorie.

På legepladsen er også gyngestativ, hængekøjer og balanceredskaber.

 

Om Folkeparken

Folkeparken er en ny bypark, som bliver etableret omkring Odder Rådhus. Den ligger i området mellem Rådhusgade, Aabygade og Nørregade. Parken er fortsat under udvikling og forventes officielt indviet i maj 2024. Legepladsen er dog allerede indviet, og de fleste af stiforbindelserne til legepladsen er også på plads. Der er pt. adgang til legepladsen fra Aabygade samt fra Polititorvet.

Når Folkeparken er færdig, vil der blandt andet være multibane, udekøkken og et stort madpakkehus. Det bliver en grøn oase for byens og oplandets borgere og turister, kun ganske få meter fra gågadens butikker.

 

Flere legepladser i Kystlandet

Folkeparkens legeplads er lavet af Monstrum, som også står bag legepladserne ved Industrimuseet og FÆNGSLET i Horsens.

På denne side kan du finde forslag til flere legepladser i Kystlandet.

 

Andre aktiviteter i Odder

Folkeparken ligger ved centrum agf byen, og der er en masse aktiviteter, spisesteder og butikker lige i nærheden.

På denne side kan du få inspiration til oplevelser i Odder.